Brændselslager
LagertyperBiobrændsler kan enten lagres i den eksisterende bygning i et rum tæt på kedelanlægget eller i en separat lagerfacilitet udenfor bygningen. Den udendørs lagringsfacilitet kan være en silo, der stilles over jorden eller et nedgravet lager, hvorfra brændslet transporteres til kedelanlægget med en snegletransportør.
Det er meget væsentligt at være opmærksom på miljø- og arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med træbrændsler. Ud over almindelige støvgener, er især svampesporer i fugtigt skovbrændsel et problem, der kan medvirke kort eller længerevarende luftvejslidelser. Sporerne kan også nemt forefindes i tørre brændsler, som på et tidligere tidspunkt har været fugtige - fx tør/tørret træflis.
Nye undersøgelser på flisfyrede fjernvarmeværker viser, at der selv efter kort tid kan være store koncentrationer af svampesporer i lageret og i de nærmeste omgivelser. Sporerne kan desuden belaste et hus, hvis de kommer indenfor. Derfor anbefales det, at kun helt tørre brændsler lagres indendørs, mens flis lagres separat i lukkede lagerfaciliteter.
Figur 5. Nedgravet brændselslager og brændselssilo (svenske anlæg).
Brændslet kan håndteres i lageret og transporteres til kedelanlæg på en række forskellige måder:
- Lager med fladt gulv og horisontale, hydrauliske skrabere giver god udnyttelse af det disponible volumen, men er en ret dyr løsning. Bruges mest til træflis - ikke til piller
- Roterende skrabere er mindre kapitalkrævende og kan benyttes til både flis og piller. Lagerrummet skal være cirkulært eller kvadratisk for at undgå døde volumener
- Hældende gulv/bund med snegletransportør, fx i en silo som på Figur 6
Figur 6. Snegletransportør transporterer brændslet fra pillesilo.
Valget af lagersystem har indflydelse på hvilket transportsystem og hvilket brændselsleveringssystem, der skal overvejes. Til træpiller anvendes i Danmark som oftest indendørs eller udendørs siloer over jordniveau, hvor pillerne leveres med tankvogn, der kan blæse brændslet ind i lageret. Lagre til træflis nedgraves ofte helt eller halvt, så brændslet kan læsses ned i lageret. Nedgravede lagre kan dog også anvendes til træpiller. Hvis åbningen ikke kan forefindes i midten af lageret, kan det være nødvendigt at benytte systemer med fx roterende skrabere til at fordele brændslet i lageret med henblik på at undgå tomme volumener.
Alle typer lagre skal være sikret mod vandindtrængning udefra. Dette er specielt vigtigt at fokusere på for de nedgravede typer, hvor regnvand og specielt grundvand udgør et problem. Træpiller kan slet ikke tåle vand og træflis kan forringes ved vandindtrængning. Flislagre skal være ventilerede for at undgå mug og for at muliggøre en vis tørring af brændslet.
Figur 7. Træpiller leveres med blæsebil og flis leveres med tiplad (svensk og østrigsk illustration)
Brændselslagerets størrelse
Størrelsen af brændselslageret afhænger af mange faktorer: anlæggets forventede brændselsbehov, brændselstypen, sikkerheden i brændselsleverancen, forhåndenværende lagerplads, størrelsen af lastvognen, der leverer brændsel mv. I eksisterende bygninger er det ofte mest lønsomt at tilpasse systemet til brændselslevering til det eksisterende lagerrum frem for at opbygge en nyt lagerfacilitet.
At fylde mere end 70% af det tilgængelige lagervolumen kan erfaringsmæssigt være svært, og det er desuden vigtigt, at man kan aftage et helt vognlæs uden at lageret først skal være helt tomt. Hvis der skal opføres en ny lagerbygning, vælges størrelsen af lageret derfor omkring 50% større end et helt vognlæs brændsel eller alternativt svarende til mindst to ugers drift på fuld last - hvad der nu er størst. Hvis der er tale om et mindre anlæg til piller, kan man evt. nøjes med en lagerstørrelse svarende til 50% over en fuld forvogn. Figur 8 viser det ugentlige brændselsforbrug ved fuld last set i forhold til kedelstørrelsen.
Figur 8. Ugentligt forbrug af flis eller træpiller ved fuldlast.
Hvis en kontinuerlig leverance af træbrændsel forekommer usikker, kan det økonomisk set være en bedre idé at satse på den sædvanlige reserve- og spidslastkedel frem for at bygge et større brændselslager. Da træpiller ofte er billigere om sommeren end om vinteren i fyringssæsonen, kan det for mindre kedelanlæg økonomisk set give mening at kunne lagre et helt års pilleforbrug. Dette skal dog under alle omstændigheder først undersøges detaljeret i hvert enkelt tilfælde.
Det er vigtigt at overveje, hvorledes brændselslageret kan tømmes, hvis der skulle ske en teknisk fejl med udstyret eller konstruktionen i bunden af lageret.
Udformning af brændselslager og kedelrum
Først og fremmest skal kedelrum og brændselslager altid være adskilt af hensyn til brandsikkerheden. Dernæst er det vigtigt at der ved udformningen af kedelrummet afsættes tilstrækkeligt med plads rundt om udstyret, for at give plads til vedligeholdelse samt evt. reparationsarbejder. Udskiftning af stokere eller snegletransportører til pilletransporten kan være meget pladskrævende.
Der skal være plads til den daglige drift af anlægget, herunder passende plads til den løbende rensning af røgrørene (hvis der ikke findes et automatisk system hertil). Typisk er det til en biomassekedel på 200 kW nødvendigt med et kedelrum på minimum 20 m2.
Sikkerhedsforhold for et lagerrum til træpiller
Lagerrum til træpiller stiller bestemte sikkerhedskrav med henblik på at undgå problemer såsom skader på lageret, støveksplosioner eller nedbrydning af brændslet. Punkterne gælder til dels også for siloer.
- Lageret skal være fuldstændig tørt
- En beskyttende gummimåtte skal dække væggen hvor pillerne rammer under indblæsning
- Døren til lagerrummet skal være brandsikker og tæt og kan evt. beskyttes mod trykket med plader
- Ingen elektriske installationer i lageret
- Indblæsningsrørene jordforbindes for at forhindre elektrostatiske udladninger under fyldning af lageret
- Væggene skal være stærke nok til at modstå presset fra pillerne
- Væggene skal være brandsikre
Brændselsleverance
Træbrændsler leveres traditionelt med lastvogn, der kan tippe brændslet ned gennem åbningen til lageret, eller med tankvogn, der kan blæse brændslet ind i lageret. For træflis er leverance med tiplad mest almindeligt, mens indblæsning er den mest normale form for piller.
Eftersom én kubikmeter træpiller har et fire gange højere energiindhold end en kubikmeter tør træflis, skal der sjældnere leveres piller ved samme lagerstørrelse. Dette er én af grundene til, at træpilleanlæg lettere kan accepteres i tættere bebyggede områder end flisanlæg.
Figur 9. Eksempel på brændselslagerets placering i en mindre bygning og forsyning fra en tankvogn ved indblæsning af træpiller.
Andre vigtige forhold i forbindelse med brændselsleverance har at gøre med sikkerhed og pladsforhold. Der skal være tilstrækkeligt med plads til at lastbilen kan manøvrere. Det kan være følsom sag at bruge parkeringspladser eller grønne områder til vendeplads og brændselslager.
Når træbrændsler leveres ved indblæsning, skal en række sikkerhedshensyn observeres:
- Leverandøren undersøger om lagerrummet opfylder sikkerhedskravene inden brændslet læsses af
- Leverandøren sikrer, at kedelanlægget er ude af drift, da undertryk i lageret kan forårsage tilbagebrand
- For at forhindre, at der blæses støv ind i huset, skal der skal trækkes luft ud af lageret under indblæsning af pillerne
- Indblæsningstrykket skal begrænses for at undgå skader på lageret og for at forhindre smulddannelse når pillerne går itu
- At levering finder sted på tidspunkter, hvor få beboere bliver forstyrret - fx sen formiddag
- At der tages forholdsregler for at undgå, at personer kan falde ned i lageret - et stålnet over åbningen er den bedste måde. Nettet skal have en maskestørrelse på 20x20 cm for at undgå problemer med at brændslet danner bro
- At det ved planlægning af lageret og orienteringen af åbningen overvejes, at der vil komme støvemissioner ved levering af brændsel
- At spild af brændsel fjernes efter aflæsning for at beholde et godt ry og undgå evt. problemer med beboere/andre